CYKELTAXA
  • Cykeltaxa
  • Booking
  • Firmature
  • Julefrokost
  • Gavekort
  • Bryllup
  • TV
Picture
Cykeltaxa til bryllup
Picture

Bryllup transport
Bliv hentet af en cykeltaxa ved kirken eller rådhuset efter jeres vielse. I kan enten vælge at køre alene eller have jeres venner med og køre i kolonne med flere cykeltaxaer. Vi kører i hele København og Storkøbenhavn og kan også leje en varevogn og fragte en cykeltaxa til hvor som helst i Danmark.
Der er flere typer cykeltaxaer at vælge mellem, men den oftest benyttede, er den amerikanske "Pedicab" (som ses på billedet).
Vi pynter med tyl og hvide blomster, hvis I ønsker det.
Alt sammen er noget vi aftaler inden den store dag.


Pris for bryllupsture

Fra  750,-


Grøn bryllupskaret

Priser og info:

Vi bruger kun de bedste cykeltaxaer til bryllupper.
Men vi har også to af verdens absolut flotteste bryllupskareter, som kan bestilles efter først-til-mølle-princippet.

Alle cykeltaxaer er overdækkede med kaleche og der er tæpper med ombord, så man sidder både tørt og lunt på hele turen.


Prisen for ture med cykeltaxa til bryllup er *750 kr. og inkluderer følgende:
  • Den bedste "karet", som er ledig.
  • Bryllupspynt, hvis I ønsker det. ​
  • 30 minutter til afhentning/ventetid/kørsel.

Efter de 30 minutter, koster det 50 kr. pr. påbegyndte 7,5 minutters kørsel/ventetid.
Det kan f.eks. være i forbindelse med, at en fotograf tager billeder på location, inden turen fortsætter til festlokalerne.


Jeres chauffør kan være klædt i jakkesæt og høj hat for 150 kr.
Chaufføren kan også medbringe en kold flaske Cava Brut eller ægte Champagne og to glas, til henholdsvis 100 kr. eller 250 kr.


En fast samlet pris aftales inden den store dag.

Der kan bestilles flere cykeltaxaer til familie og gæster og disse koster fra 250 kr. for 30 min. inkl. afhentning.
Afhentning af gæster udenfor centrum, koster 100 kr. pr. 500 meter fra Rådhuspladsen.
(Det er en trafikeret by med mange lyskryds, som kan tage sin tid).
​Herefter koster det 50 kr. pr. 7,5 min. for ventetid og/eller kørsel.


Vores to bryllupskareter er som standart pyntet med hvide naturtro plastikblomster. Vi skal vide senest 14 dage før vielsen, om vi skal pynte ekstra op til jer. (Dette kan være med tyl eller balloner eller skilte og koster ikke noget for kareten, men vi giver ekstra chauffører 50 kr. hver for at pynte gæsternes vogne). Friske blomster kan bestilles særskilt efter aftale.

OBS!
Bryllupsture skal være booket og betalt senest 10 dage inden bryllupsdagen.
(Vi kan gøre undtagelser, hvis det er muligt i vores travle program).
Afbestilling skal ske senest 5 dage inden bryllupsdagen. I så fald beholder vi kun bookinggebyret på 750 kr. og er der allerede betalt for hele den aftalte tur, tilbagebetaler Københavns Cykeltaxa det resterende indenfor 3 hverdage. Er der endnu ikke betalt for turen, overføres de 750 kr. for den afbestilte bryllupskaret, til vores konto indenfor 10 dage fra afbestillingen.

​Cykeltaxaerne kører også i regnvejr, så husk at tjekke vejrudsigten i god tid.

*Hyrevogne i Danmark er momsfri.


Ring og hør nærmere!
61 51 20 30

    Stil spørgsmål og bestil her

    Fornavn og efternavn
    Skriv dato og tidspunkt for brylluppet samt adresserne hvor I skal hentes og sættes af. Skriv telefonnummer, hvis vi skal ringe dig op og aftale nærmere.
Send
Cykeltaxa bryllup
Cykeltaxa til bryllup
Picture
Bestil pr. telefon
61 51 20 30

Bryllupskørsel

Picture
​Intet er mere miljøvenligt og hyggeligt end at bruge en cykeltaxa som transport til sit bryllup!
Jeg og min mand gjorde det i maj 2015 og jeg vil her fortælle om min oplevelse.
Jeg var ikke lige til at sidde i en varm limousine eller en sportsvogn, så som mange andre fandt vi noget roligere, grønnere og oven i købet lidt billigere.

Vi blev hentet ved kirken af en frisk cykeltaxa-chauffør i jakkesæt og høj hat og vi fik lov at fæstne vores egne medbragte tomme dåser, så vi fik rigeligt med opmærksomhed på turen.

Da min mand på daværende tidspunkt var dårligt gående pga. en sportsskade, var chaufføren hjælpsom og gav ham en hånd, da han satte sig i cykeltaxaen.

Hele familien smilede og hujede og kastede de sidste ris efter vognen, da den trillede fra kirken, og chaufføren ringede ihærdigt med klokken og så ud til at nyde det hele lige så meget som jeg og min mand.
Københavns Cykeltaxa hed firmaet vi bestilte cykeltaxaen hos og de bruger kun danske chauffører som har mange års erfaring med bryllupskørsel. Vi var glade for at kunne spørge ind til et og andet undervejs, så vi følte os ganske trygge, også ved kørestilen, som var høflig overfor andre cyklister. Tusindvis af brudepar er blevet cyklet igennem København de seneste 14 år, fortalte chaufføren os. Og i dag er det blevet ret trendigt, fordi man kan køre helt ind i parker, hvor ingen andre bryllupskøretøjer kan.

PYNTET OG PRÆSENTABEL
Når man bestemmer sig for at blive hentet af en cykeltaxa, kan man forvente at den er pyntet til lejligheden med blomster og diverse og det kan anbefales, at chaufføren kommer klædt i høj hat og en pæn jakke, da det ser lækkert ud på de mange billeder familie, venner og fotografen tager.
Vi fik også en rigtig god ægte champagne med, som chaufføren havde medbragt. Den smagte så godt, at vi måtte holde lidt igen, på vores halvtomme maver og fik resten med ind til receptionen.

CYKELTAXAER TIL GÆSTERNE
Vi fik sent at vide, at vi kunne have haft cykeltaxaer til hele selskabet og ikke kun vores egen smukke karet. Det havde nu været sjovt, er jeg sikker på. To børn under 8 år må gerne sidde på skødet. Og er det muligt, uden at sidde mast, kan børn over 8 år, teenagere og smalle voksne, sidde tre sammen, sagde chaufføren. Voksne sidder normalt bare bare to og to, som vi gjorde. Jeg er først gravid nu, så vi havde ingen småbørn med.

Cykeltaxaen var stabil og vi sad godt, med massere af plads til benene. Vi behøvede ikke sikkerhedssele.
Den var overdækket med en flot sort kaleche og pyntet med hvide blomster (dog af plastik, men meget naturtro). Bag på stod der ”Nygifte”.
Det var en okay varm maj-dag, men chaufføren havde vandafvisende tæpper til os, hvis det skulle blive nødvendigt. Sikke en galant service.

Jeg og min mand kan varmt anbefale at bruge en cykeltaxa fra Københavns Cykeltaxa.

Læs mere på deres hjemmeside www.cykeltaxa.dk


Skrevet af Camilla, Journalist og ægtekvinde

Picture
<< Andre ture med cykeltaxa
Polterabend >>
Konfirmation >>
Virksomheder som har benyttet vores service


Copyright © 2019 Københavns Cykeltaxa - Alle rettigheder forbeholdes.
KØBENHAVNS CYKELTAXA   Tlf.  61 51 20 30
Picture
Cykeltaxa.dk drives af det CO2-neutrale tour- og teambuilding-bureau Green Events
  • Cykeltaxa
  • Booking
  • Firmature
  • Julefrokost
  • Gavekort
  • Bryllup
  • TV